Historie
SUKKERTOPPENS Historie
SUKKERTOPPEN – God Mad Til Tiden, ligger i den gamle Folkestuebygning på Saxkjøbing Sukkerfabrik.
Fabrikken blev opført 1909-1910 og fungerede indtil 1991, hvor sukkerproduktionen blev indstillet.
Folkestuebygningen kom til i 1960’erne, hvor den fungerede som kantine
og samlingspunkt ved jubilæer, fødselsdage og meget mere.
Mange mennesker har haft deres daglige gang på fabrikken og det store sukkereventyr
har været med til at skabe drift og udvikling i byen.
Pia og Martin Skibsted ejer i dag området og sætter en ære i at bevare den
oprindelige atmosfære, samtidig med, at området renoveres og adskillige erhvervslejemål i dag er tilknyttet stedet.
På SUKKERTOPPEN har vi udsmykket Folkestuen med fotografier fra fabrikkens historie.
Måske har du selv en god historie med, fra fabrikkens tid og uanset hvad,
kan du nyde oplevelsen at se ud over den stadig smukke fabrik,
når du på SUKKERTOPPEN nyder god mad i historiske rammer.